Hemmeligt feriespot

samos

… og nu ikke længere specielt hemmeligt. I disse regnfulde dage herhjemme, kan jeg ikke lade være med at drømme mig tilbage til et helt særligt sted.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.20.30

Jeg har altid haft en forkærlighed for Grækenland. De hvide bygninger, de skøre grækere, smukke blomster, lækre hvidløgskrydrede mad og det alt for salte hav – en kombination af alt dette, og du har Grækenland, hvilket er fantastisk. Særligt én ø finder jeg utrolig kær – Samos.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.22.23

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.20.42

Jeg ELSKER dette sted. Kender du ikke det, at der bare er et sted, hvor du har det fuldstændig fantastisk? Du kan være dig 100%, slappe af og bare nyde det hele. Dejlige, imødekommende mennesker – det hele er så dejligt simpelt.

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 22.18.38

Ting jeg elsker ved Samos er de brandvarme sten på stranden som gør, at det er absolut ulideligt at gå på stranden! Man hopper som en anden tosse fra liggestolen ned til vandet! Det er det sjoveste. Ens fødder er ved at brænde op.

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 22.10.30

Desuden har Samos det hyggeligste havnemiljø! Der er tonsvis af caféer og barer langs den lille fine havn. Nedenstående billede er fra havnen.

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 22.22.06

Hvis du spørger mig, så har Samos det hele. Lækker mad. Dejlige strande. God stemning. Charme. Fantastisk presset appelsinjuice. Lugten af knallerters olie (!!). Gode drinks. Stemning. Den smukke aftensol som man forbinder med sommer. Samos er, i følge mig, definitionen på sommer.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.24.40

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.23.24

Jeg var afsted i sidste sommer, og det er nok den bedste ferie jeg længe har været på. Vi var afsted i en uge – og en uge er simpelthen alt for lidt. 14 dage burde man tage næste gang.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.21.40

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.21.59

Min mor har været på Samos med sine forældre stort set hver sommer, siden hun var en lille pige. Så hun har virkelig også en forkærlighed for dette sted. Meget heldigt for hende, at mine brødre og jeg også er blevet så vilde med Samos.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.21.49

Turen går desværre ikke til Samos til sommer – men et andet og nyt spændende sted med min kæreste. Jeg vil endnu ikke afsløre, hvor vi skal hen. 😉 Men jeg kan fortælle jer, at det bliver fantastisk OG det bliver vores første charterferie sammen <3 <3

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 14.26.27

Nårh jo, og så savner jeg også denne smukke kulør! Lige pt. er jeg ligeså bleg, som den hvide bygning i baggrunden! ^^

 

 

Del.Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on Twitter

Page with Comments

  1. Pingback: Paris 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *