Om mig

 

Hej derude

om_migI første omgang tænker jeg, at det vil være oplagt at præsentere mig selv –  (så kan du jo lynhurtigt vurdere, om du tør blive hængende, eller om du skal skynde dig lidt at lukke siden ned!).
Dette er min første blog og mit allerførste indlæg. Så jeg håber, at min blog bliver taget imod med kyshånd, da jeg jo lige skal lære det først! Som min blog (forhåbentlig!) udstråler, så er det et ordensmenneske, at du har med at gøre her. Jeg kan godt lide, at tingene ser ordentlige ud, og at der er styr på tingene – det er både godt og ondt!  Jeg er for eksempel typen som, hvis jeg får øje på en halvåben skabslåge på mit værelse, ikke kan slappe af før denne skabslåge er lukket helt. Eller hvis, der er noget som står skævt… Ting skal da stå lige.

Fordi jeg er så fikseret på, at ting/elementer skal være på bestemte måde, tænkte jeg, at jeg ville være en god Multimediedesigner. Multimediedesign beskæftiger sig netop meget med “at putte billeder i bokse”, kode hjemmesider og så er det en meget kreativ uddannelse. Så det måtte uden tvivl være en perfekt uddannelse for mig. Dette viste sig så slet ikke at være den rigtige vej for mig, da det var lige en tand for teknisk for ordensmennesket her. Men så er det prøvet af. Bloggen her var også en udfordring på trods af, at jeg har læst lidt multimediedesign, som som sagt handler om kodning af hjemmesider! Min pointe er, at jeg med bloggen her føler, at jeg får dækket mit behov for at være kreativ og samtidig få lov til at opbygge denne blog på en knap så teknisk måde. På bloggen her glæder jeg mig til at inspirere dig med min kreativitet – kreativitet i alle afskygninger – bolig, malerier, fotografier, mennesker og en masse gode idéer, som jeg ikke kan afsløre!

Jeg glæder mig til at hive dig ind i mit lille hyggelige blog-univers. Ikke mindst glæder jeg mig utrolig meget til at komme i gang her på bloggen.

Det var ganske kort om mig – og tusind tak fordi du gad læse med. 🙂

 

Del.Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *